En undersøgelse fra Dansk Erhverv, analyseret fra 2010-2020, beretter om et stadigt faldende antal arbejdssteder i detailbranchen. Udviklingen er vidst heller ikke til at tage fejl af i gadebilledet, da tomme butikslokaler er uundgåelige at møde på sin vej. Flere faktorer spiller ind, men større efterspørgsel på handelsmuligheder, som e-handel, er med til at sætte de mindre erhvervsdrivende ud af spillet, simpelthen fordi ressourcer og hænder ikke er dertil.
Men hvad med de unge vi får rekrutteret, sendt på skoleophold og uddannet i håbet om at kunne fastholde og skabe større værdi for vores virksomheder og samfund? Er vi gode nok til at få skabt mening og formål for dem? Salgsassistent uddannelsen er, mig bekendt, ikke blevet reformeret de sidste 15 år. Som da jeg selv blev uddannet, var det moduler bestående af: Drift, tekstiler/skind, økonomi, og vejledning til fagprøven. Intet om etik. Intet om dialogen. Intet om vigtigheden, om den bærende rolle vores salgsassistenter har, i vores lokale samfund. Intet om mennesket.
Og nu er det jo altså mennesker vi er og mennesker vi sælger til, så hvad nu hvis, de tomme butikker var en konsekvens, af de tomme dialoger vi har med hinanden? De manglende smil, de manglende ‘hej og velkommen til’, den manglende nysgerrighed, både for hinanden i sælger/kunde relationen men også for at holde sig opdateret i sit felt og vedligeholde sin viden om de pågældende ting man sælger?
Salgsassistenter kan enten være med til at skabe tillid, mistillid eller ugidelighed(?) til samfundet og til vores virksomheder – så hvad nu hvis, vi kunne prøve at bringe lidt mere mening til servicebranchen? Er butikken virkelig blevet reduceret til et udstillingsvindue for netvarer? Flere faktorer spiller naturligvis ind og det ‘belejlige’, ‘lettilgængelige/nemme’ og ‘billigere’ er en hård forbrugeradfærdskonkurrent.
Hvad tror du der skal til?
iKUBEL Originals 